Træbaseret spuns har siden 2018 sørget for en intakt skræntfod og klint ved Nr. Lyngby, Løkken. WSP har lavet forstudie, og det har vist mindre eller ingen tilbagetrækning af klinten siden spuns blev etableret i 2018/19. Ny udvikling og dokumentation af metoden sættes nu i værk med afsæt i 1 km træbaseret spuns nedsat ved Langholm Strand på Lolland i forår 2025.
Læs mere om 1 km træbaseret kystbeskyttelse ved Langholm Strand, Lolland

Nr. Lyngby II, nord for Løkken. Spunsvægge og kule kastet sand har siden 2019 beskyttet skræntfoden mod erosion. Det ses hvordan klinten er blevet begrønnet til højre for trappen, hvor spuns er sat ned. Til venstre for trappen (uden spuns, kun sandfodring) ser man et tydelig indhug i klinten.
I PileByg satser vi på at dokumentation af metoden skal ske i samarbejde med bla WSP, Det Danske Digelag og Teknologisk Institut. Se omtale her i Watertech
Træbaserede spunsvægge i danskdyrket, økologisk båndpil udgør et bæredygtigt byggemateriale med en kort transportvej fra mark til kyst. Spunsene er et CO2 lager i anlæggets levetid, og når de over tid nedbrydes, så er det uden brug af energi og risiko for forurening.
Træbaserede spunsvægge i danskdyrket, økologisk båndpil udgør et bæredygtigt byggemateriale med en kort transportvej fra mark til kyst. Spunsene er et CO2 lager i anlæggets levetid, og når de over tid nedbrydes, så er det uden brug af energi og risiko for forurening.
De træbaserede spunsvægge er udviklet med afsæt i erfaringer fra blandt andet Holland, hvor man har arbejdet med naturbaserede kystsikringsmetoder i piletræ i generationer.
Spuns-væggene har iøvrigt den ikke ubetydelige fordel, at de typisk udgør en væsentligt mindre økonomisk investering end de konventionelle løsninger.
Ring til Vibe Gro, mobil 40198073 for at høre mere om træbaseret spuns til skræntfodsbeskyttelse